Morten “MOX” Svendsen
Lokation: A Gym
Speciale: Funktionel styrketræning og longevity træning.
Mox er uddannet personlig træner og performance specialist og har arbejdet med personlig træning i over 12 år. Har også tidligere arbejdet i 10 år som Crossfit Coach.
Han har arbejdet med alt fra mening mand til professionelle sportsfolk og topledere og har igennem tiden specialiseret sig i at træne og coache folk, der fører en travl livsstil med krævende og performance relaterede jobs.
Gennem en holistisk tilgang i sine træningsforløb viser han sine klienter, hvordan de trods en travl hverdag og stresset livsstil kan opnå en stærk fysik og en funktionel krop og ligeledes, hvordan de igennem en fokuseret indsats i træningslokalet, kan få skabt mentalt overskud og balance til at kunne fortsætte med at performe uden for træningslokalet.
Der er ingen quick fixes og turbo forløb. Her træner vi på den lange bane.
Med Mox som din træner får du en sparringspartner, som vil guide og motivere dig hele vejen frem til dine mål og han vil undervejs i processen give dig værktøjerne samt træningsforståelsen til at blive selvkørende og vedligeholde de resultater, I sammen får skabt.
Træningen skal give dig mere overskud i din hverdag. Den skal være hård og effektiv, men den må også gerne være sjov. Derfor gør Mox en stor dyd ud af at skabe et uhøjtideligt træningsmiljø, hvor der er plads til smil og latter samtidig med en professionel vejledning gennem hver eneste træningssession.