Nicklas Hammershøj

Nicklas Hammershøj

Location: A Gym
Speciale: Styrketræning der matcher DINE mål

Træning handler for mig om langt mere end at løfte vægte – det handler om at skabe balance, struktur og styrke, både fysisk og mentalt. Med flere års erfaring i branchen og en praktisk forståelse for, hvordan krop og sind hænger sammen, hjælper jeg dig med at opbygge sunde og holdbare vaner, der passer til netop DIN hverdag.

I mine forløb, lægger jeg stor vægt på teknik, kvalitet og progression, men også på mennesket bag træningen. Derudover mener jeg, at resultater skabes gennem ærlighed, dedikation og det rette samarbejde og uanset om målet er at blive stærkere, komme i bedre form eller skabe struktur i træningen, møder jeg dig dér, hvor du er, og hjælper dig videre med et personligt og gennemtænkt forløb.

Min egen træningsrejse startede tilbage i 2017 og har efterhånden udviklet sig til en værdifuld og fast del af min hverdag. I tre år har jeg selv haft tilknyttet en fast personlig træner, med udgangspunkt i en dag at stille op til konkurrence og vise mit hårde arbejde frem. Sidenhen har jeg opdaget at træning for mig ikke handler om et specifikt øjebliksbillede, men derimod om den kontinuerlige udvikling og alle de gode aspekter som træning fører med i livet.

I forlængelse af min egen rejse, har jeg uddannet mig som certificeret personlig træner ved Træner- akademiet og er certificeret ved EREPS. Derfor står jeg nu klar til at hjælpe dig på din træningsrejse med naturlig fysisk træning…

Kontakt mig på 61 78 10 11 eller nicklaspt@hammerzone.dk

Find en specifik træner